CNC Onsite Logo

SPECIALLØSNINGER

PROTOTYPER

Custom-built CNC machine for wind turbine repair.

Skræddersyede løsninger kan vise sig at være effektive i situationer, hvor en reparation skal udføres gentagne gange. Vi tilbyder prototyper forud for den endelige udvikling af maskinen og sikrer proof of concept og sikkerhed i løsningen. Vi gør det effektivt og præcist, så du hurtigst muligt kan komme i gang med at reparere dine vindmøller.

Vores lager af komponenter anvender vi som byggeklodser til at sammensætte en prototype, som kan stå klar til test indenfor blot 14 dage. Den effektive udvikling af prototypen gør det muligt at eftervise løsningen indenfor ganske kort tid, og giver alle parter et hurtigt og virkelighedstro indblik i maskinens funktionalitet, så vi sammen kan nedfælde de endelige kravsspecifikationer og prissætte løsningen.

Der er mange fordele ved at investere i en prototypetest forud for en bearbejdning, der skal udføres gentagne gange. I kraft af vores store lager af byggeklodser, kan vi sammensætte en prototype og stå klar til test indenfor blot 14 dage. På meget kort tid, kan vi dermed stå med de nødvendige resultater, så vi i samarbejde med kunden kan skabe vished om, hvorvidt maskinen kan løse problemstillingen. Det betyder, at udviklingsprocessen for den endelige maskine forkortes, og du kan komme endnu hurtigere i gang med at bearbejde dine vindmøller.

 

Udviklingen af prototyper kaster også andre fordele af sig, fordi den effektive prototypetest gør det muligt at fokusere parallelt på andre dele af løsningen. Det være sig håndteringen af maskinen ude i nacellen, løft af udstyr fra jord til tårn, test af pladsbegrænsninger og andre forhold, der kan påvirke bearbejdningens effektivitet. Det sikrer en helstøbt og effektiv bearbejdningsløsning.

Prototypen stiller altså ikke blot prismæssig sikkerhed og hæver succesraten for reparationen, men optimerer også procestiden og reducerer nedetiden på dine vindmøller. Det er en langsigtet investering, der giver resultat fra start.

SIKKERHED I LØSNINGEN

En prototype skaber proof of concept for den maskine, som vi tror på kan løse din udfordring. Prototypetesten gennemføres typisk indenfor 14 dage og du får meget hurtigt stillet en sikkerhed for, at maskinen kan løse din problemstilling.

PRISSÆTNING

En prototypetest giver os et præcist billede af den funktionalitet, vi skal bygge ind i maskinen for at løse den pågældende problemstilling. Derfor kan vi på meget kort tid prissætte den endelige maskine.

BESLUTNINGSGRUNDLAG

Prototypen giver ligeledes et konkret indblik i din return on investment, når du investerer i en skræddersyet maskine til at løse din problemstilling hurtigere og mere effektivt, taget både reduceret nedetid og optimeret procestid i betragtning. På den måde giver en prototype et detaljeret beslutningsgrundlag, så du kan træffe den bedst mulige beslutning for din investering.

HURTIG IMPLEMENTERING

Vi skræddersyer vores løsninger ved hjælp af eksisterende byggeklodser, hvorfor det er muligt at forkorte udviklingsprocessen og dermed sikre en hurtigere implementering af maskinen, så du hurtigst muligt kommer i gang med at reparere dine vindmøller.

KONTAKT OS

Vores team af erfarne fagfolk vil guide og rådgive dig mod den

bedst mulige løsning, der tager tid, økonomi og holdbarhed i betragtning.

 

Søren Kellenberger


Salgsdirektør

+45 25 53 76 50 | ssk@cnconsite.dk

soren_schmidt_kellenberger

PROCES

FRA UDFORDRING TIL LØSNING

Henvendelse

Kunden henvender sig til CNC Onsite med en problemstilling, som de skal have løst. Som regel har kunden registreret denne problemstilling på flere vindmøller og ønsker at kigge ind i en løsning, der kan udføre bearbejdningen gentagne gange.

Planlægning
3D design for a customized repair solution.

På baggrund af henvendelsen fra kunden, kommer vi med et forslag til den løsning, som vi tror på kan løse problemstillingen. Vi ligger i forvejen inde med en masse byggeklodser, som vi kan bygge sammen til en prototype, der kan stå klar til test i løbet af 14 dage.

Prototypetest
Prototype being tested for functionality and performance.

Kunden accepterer løsningen, og vi er klar til at gennemføre en prototypetest. I samarbejde med kunden afklarer vi rammerne for prototypetesten, hvorefter testen gennemføres og vi får klarhed om, hvorvidt løsningen kan klare opgaven med de tolerancer og den hastighed, der påkræves. Prototypen giver både os og kunden et indblik i, hvordan maskinen fungerer i praksis og hvor lang tid en samlet reparation kommer til at tage.

Endelig specifikation
Reviewing a quality assurance checklist.

På baggrund af den indsamlede information fra prototypetesten, udformer vi, i samarbejde med kunden, de endelige kravspecifikationer til den færdige maskine. Her tager vi kundens ønsker til samlet procestid for reparationen, sammenhængen som maskinen skal indgå i samt kundens investering i betragtning og yder professionel rådgivning, så kunden får den mest optimale og effektive løsning til at dække den pågældende problemstilling.

Udvikling og implementering af maskine
Kvalitet_stempel

Når kravsspecifikationerne er på plads, giver vi en samlet pris på en færdig løsning, som ligeledes indeholder leveringstiden på en færdigudviklet maskine, der er klar til factory accepting test (FAT) samt site acceptance test og dermed overdragelse. Når prisen er accepteret, sætter vi processen i gang.

 
Overlevering og opfølgning

Samarbejdsformen for reparationen afklares i de indledende processer, hvor kunden tager stilling til, hvorvidt reparationerne skal gennemføres af teknikere fra CNC Onsite, om de selv ønsker at udføre reparationen, eller om det skal gøres i samarbejde. Ønsker kunden selv at håndtere reparationerne ude på site, træner vi kundens folk i at håndtere maskinen, så de er i stand til selv at gennemføre reparationen.

Der kan komme forskellige tilføjelser til maskinen undervejs eller i løbet af processen, fordi der opstår yderligere behov. Det kan være løbende vedligehold af maskinen, yderligere træning af mandskab, supportaftaler eller tilføjelser til leverancen, som letter processen for kunden.

soren_schmidt_kellenberger

HURTIGT IGANG MED REPARATIONEN  


Har du behov for at komme meget hurtigt i gang med at lave nogle reparationer, kan vi typisk bruge vores prototypemaskine til at lave reparationerne. På den måde kan du meget hurtigt komme i gang med at reparere din vindmølle og når vi leverer de færdige maskiner, kan du øge hastigheden og optimere dine reparationer

Søren Kellenberger, Salgsdirektør

SENESTE NYT

FRA CNC ONSITE